PTSD-IFAK'EN
Formål:
-
At hjælpe Veteranen med PTSD med at kunne yde selvhjælp, når stressen koger over og han har brug for at finde roen nu her, og ikke har muligheden for at kontakte psykologen m.m.
-
At introducere Veteranen for andre muligheder/værktøjer som har hjulpet andre veteraner, f.eks. Mindfullness.
- At gøre det muligt at kunne fortsætte dagens gøremål, istedet for at opgive dagen.
Baggrund:
PTSD er en frygtelig tilstand som rammer ca. 10% af de soldater vi udsender, her bliver Veteranerne fanget i sit eget sind. Hjernen har ændret sig, så det der før var alarmberedskabet, er nu blevet det nye normale. Dvs. at når f.eks. Veteranen med PTSD går ned igennem gaden, så ses ikke parkeret biler holde i vejsiden, men mulige bilbomber. Når Veteranen går under en balkon eller altan, så er det mulige snigskytte positioner. I supermarkeder eller på gader hvor der er mange mennesker, kommer hjernen på overarbejde, fordi der skal analyseres for mulige selvmordsbombere og terrorister samt forsøge at skabe overblikket over den kaotiske hverdag.
Der kommer altså en masse situationer og handlemønstre som ikke passer ind til fredelige lille Danmark.
Stressen kan bygge sig op og triggers af selv den mindste ting, og kan komme med et sekunds varsel. Så det er desværre ikke altid muligt at henvende sig til psykologen, lægen/sygeplejersken/kammeraten når sindet plages.
Vi har derfor brugt 3 år på at lave research, snakke med diverse eksperter og fagfolk, samt testet og snakket med veteranerne selv for at udviklet en PTSD-"IFAK" (INDIVIDUAL FIRST AID KIT), et lille førstehjælps kit der skal gøre Veteranen i stand til at kunne udfører selvhjælp, så det er muligt at fortsætte med dagens gøremål, istedet for at opgive den og trække sig ind i skjoldet, som desværre ofte er den eneste mulighed.
Indhold:
PTSD-IFAK'en indeholder, værktøjer som hver især har haft en effekt på sindet, enten ved at fjerne stressen, hjælpe med at sove eller ved at give større mental overskud og energi.
Indholdsliste:
- Muse Headband - en morderne dims der gør veteranen i stand til at finde den indre ro via guidet meditation, fra mobilen, imens Muse måler på hjerneaktivten og derved styre dig mod dit rolige sted.
- Fidgetspinner - oprindelig udviklet til børn med ADHD, men som har haft en effekt på en lang række folk heriblandt veteraner med PTSD, Den fjerner simpelthen focus dra det ubehagelige oppe i sindet. samtidig skulle vibrationerne op i gennem armen, give en beroligende nærmest massagerende effekt.
- Usb stik - som indeholder gratis mindfulness, diverse dokumentationer, artikler m.m om hvordan de enkelte ting virker.
- Lifewave plastre -Vi har hørt igen,og igen fra fysioterapeuter, sygeplejersker, Pilates/fitness instruktører og Veteranerne selv, m.m. at plastrene bare virker. Derfor har vi valgt at tage dem med i sættet og der findes 3 forskellige i sættet som enten giver større energi,fjerner stress hormoner, eller hjælper med at kunne falde i søvn om aftnen.
- Søvn monitor - Vi har en smart søvn monitor i sættet, som hjælper veteranen med at vågne på det rette tidspunkt, ved at måle søvnrytmen.
- Ørepropper - det kan nogle gange være svært at falde i søvn , pga. diverse lyde rundt omkring. Vi har derfor fundet nogle specielt designede ørepropper som man kan sove trygt med om natten og som lukker af for de lyde.
- Infokort - Med informationer om adgang til professionel hjælp såsom livlinjer, og psykiatriske skadestuer.
- Mindfulness malebog - Det at tegne fjerne for det første focus fra det der rumstere i hovedet, da det kræver en del koncentration at holde sig inden for stregerne, dernæst har det at være kreativ haft en videnskabelig dokumenteret effekt på sindet, og ved brug af det over længere tid, vil man opleve at sindet udvider sig, får større tålmodighed og flere løsnings muligheder,når et problem vil opstå.
- Sovepiller - Lavet af balduran roden, som har været kendt i flere 1000 år som et naturligt søvnmiddel, det er mildt og går derfor ikke ind og påvirker evt andet indtaget medicin.
Økonomi:
Det er ikke meningen at Veteranerne selv skal betale for sættene, men derimod at i kan få dem doneret fra kommuner, legater, fonde/foreninger m.m. Er der en der vil donere et sæt til dig så bed ham om at kontakte os på dentaprelandsoldat@gmail.com og så tager vi det økonomiske der.
Din støtte:
Du kan være med til at, hjælpe Veteranerne med at få et sæt, ved at støtte med en donation. Du bestemmer selv størrelsen af donationen startende fra 1 kr. op til det beløb du føler dig komfortabel med.
Quick links
Kontakt os
Foreningen Den Tapre Landsoldat
CVR 37690252
Adresse: Islandsgade 26, 4690 Haslev (ikke en fysisk butik)
Telefon: 50 51 51 50
Email: dentaprelandsoldat@gmail.com