Goldstar Family

Siden formanden Martin stod æresvagt ved Oks-1 Christian Raaschou "Rocco" begravelse i 2008, som faldt i Afghanistan, har han haft ønsket om at ville hjælpe dem som betaler den aller højeste pris, netop de pårørende til de faldne danske helte. 

Formanden gik til opgaven med allerstørste ydmyghed, og gik i tænkeboks i 10 år, da han ville have at hjælpen ramte rigtig, uden det blev commercielt overfor de pårørende. Ved mødet med New printtex Of Denmark der laver veterranmønterne, og det meste af vores merchandise, samt Veteranskytterne der introduceret os til amerikanske veteraner og deres traditioner, igennem deres fantastiske Warrior week event.

Ja så stod det klart vi ville lave en ekslusiv guld mønt, der skulle sige tak på dybfølt måde og ære Veteranen på den særlige måde. Mønten kan  KUN fåes hvis man er pårørende til en falden dansk soldat, eller betjent der har ofrede sit liv for Danmark og landets interesser. Samtidig ønsker vi at mønten skal danne ramme for et fællesskab, så familierne kan dele deres oplevelser med hinanden, støtte hinanden og ikke mindst løfte hinanden igennem sorgen. Vi har derfor lavet den danske udgave af Goldstar Family, i form af en forening som vi vil overdrage til de pårørende.

 


Vi skal lige have hele logistikken på plads og fundet ud af hvordan vi gør det, men udgangspunktet er at mønterne er GRATIS for de pårørende, da de er tiltænkt som en gave, en tak, en hæder, måske ligefrem en undskyldning, og ikke mindst et symbol på at deres soldat ikke er glemt, og vi er der for der for de pårørende da de også er vores familier. 
Dog til at starte med er vi nok nød til at  begrænse mønterne til 1 pr famile, ønskes der flere er vi nød til at fakturere 250,- pr mønt yderliger. 


Derudover arbejder vi på at mønten skal give adgang til de samme rabatter som vi veteraner nyder godt af via Veterankortet.dk.

Er du pårørende og har din famile ikke modtaget en mønt, eller øsnker du at være en aktiv del af Goldstar Family Denmark så kan i skrive en mail, til dentaprelandsoldat@gmail.com

med navn, adresse, kontakt info, og hvilken soldat eller betjent i har tilhørsforhold til, så sørger vi for at komme personligt forbi og skænke jer mønten.

For at i andre ikke skal snydes for muligheden for at hædre og ære de soldater i har mistet på jeres missioner, så har vi yderligere lavet en sølv mønts udgave vi kalder for "Fallen Hero mønten", og som i kan købe. Mønten er i sølv for at være tydelig adskilt fra Gold star Family mønten, så der ikke kommer noget af "stolen valor" og respekten for guldmønten og de pårørende ikke udvaskes.
Når i køber en mønt som KUN kan købes her på siden ,så går en del af prisen i donation til Goldstar Family, og i er samtidig med til at sikre at de pårørende ikke får omkostninger ved at få deres mønter.  

Af hjertet tak for at vi må hjælpe på denne måde det skaber tåre i vores øjne at vi kan skabe glæde og sammenhold ved denne for os "lille"gestus.