Hvad er PTSD?

PTSD står for Post Traumatic Stress Disorder, og som navnet antyder, skyldes det en eftervirkning af en traumatisk hændelse. Helt konkret sker der en kemisk ændring i hjernen, som gør, at alarmberedskabet bliver den nye standardtilstand.
Hos veteraner opstår PTSD ofte ikke fra én enkelt hændelse, men fra gentagne belastninger over tid – både i form af kampoplevelser, livstruende situationer, og det, man kalder moral injury (moralsk skade), hvor man oplever svigt fra ledelse, kammerater eller systemet.

---

Hvem kan få PTSD?

Vi hælder os op ad den amerikanske definition, som siger, at du kan få PTSD ved:

• Selv at opleve en traumatisk hændelse.

• At overvære andre blive udsat for noget traumatisk.

• At høre om traumatiske hændelser.

• At leve sammen med en person, der har PTSD.

---

Hvad er symptomerne?

Mange med PTSD eller andre psykiske traumer oplever, at skaderne også viser sig fysisk. Det kan være i form af:

• Kroniske smerter (f.eks. migræne, rygsmerter).

• Hævelser i kroppen.

• Et immunforsvar, der angriber den ellers raske krop – f.eks. sår, der opstår uden grund og måske ikke vil hele.

Dette skyldes lange perioder med forhøjet adrenalin og kortisol, som kroppen oversvømmes med under stress.

Andre almindelige symptomer kan være:

• Hukommelsesproblemer.

• Mareridt og flashbacks.

• Trigger-objekter (lyde, lugte, billeder) der minder om bestemte episoder – f.eks. at det røde standby-lys på et TV minder om lasersigter på geværer, eller at parkerede biler opfattes som mulige bilbomber.

• Vredesudbrud og ukontrollerbare følelser.

• Forvrænget selvbillede, lavt selvværd og følelsen af ikke at være god nok.

• Hyperårvågenhed – altid at sidde med ryggen til væggen, scanne efter udgange eller reagere voldsomt på pludselige lyde.

• Følelsesløshed – problemer med at mærke glæde eller nærhed, fordi kroppen stadig er låst i alarmberedskab.

---

Hvordan opdager jeg, om jeg har PTSD?

Når du kommer hjem fra en udsendelse, er det normalt at opleve det, der kaldes battlemind. Det er en slags "dårlig vane" eller rutine, du har haft under missionen – f.eks. at du reagerer voldsomt på høje brag, eller at du instinktivt følger efter en udenlandsk nummerplade.
Disse reaktioner aftager normalt af sig selv indenfor 6 måneder. Hvis de fortsætter, kan det være et tegn på, at det har udviklet sig til PTSD eller et andet psykisk traume.

PTSD kan dog være svær at opdage selv, da hjernen har ændret sig kemisk – du kan føle, at det er alle andre, der er galt på den. Tegn kan være, at din omgangskreds tager afstand fra dig, eller at de siger, du har ændret dig, og at du bør søge professionel hjælp.

---

Kan PTSD helbredes?

Ifølge den gængse opfattelse er PTSD livslang, men vores erfaringer viser, at man som minimum kan lære at håndtere den, så man kan leve et normalt liv med job, familie og fritid. Da man ikke er født med PTSD, men får det af oplevelser, mener vi, at det også er muligt at slippe af med det igen.

Nogle oplever endda det modsatte – post-traumatic growth (PTG) – hvor de kommer styrket ud af traumet. Det svære er at finde de rette værktøjer, da der ikke findes én metode, der virker for alle. Vores erfaring er, at når noget virker godt, hjælper det måske 50% af veteranerne.

Du skal derfor være forberedt på at prøve mange tiltag, der ikke virker, før du finder de personlige værktøjer, der faktisk gør en forskel.

---

Tiltag, der har hjulpet andre veteraner:

• Mindfulness, meditation og åndedrætsøvelser.

• Pilates, sport eller fysisk træning.

• Deltagelse i store events som New York Marathon, Invictus Games eller de Paralympiske Lege.

• Ture i naturen, sejlads, eller projekter som byggeri, håndværk eller kreative opgaver.

• Skift af karriere eller nyt job, hvor man får følelsen af at bytte den grønne uniform ud med en ny identitet.

• Kammeratskab med andre veteraner – ofte en af de mest effektive støtter.

---

Til pårørende:

At støtte en veteran med PTSD kræver tålmodighed. Lyt uden at presse på for detaljer om traumet. Accepter, at heling tager tid, og at symptomerne kan komme i bølger. Husk også at passe på dig selv – PTSD påvirker hele familien.