Om Os
Hvem er vi?
Foreningen Den Tapre Landsoldat, er lavet af Veteraner for Veteraner og deres pårørende, og blev skabt efter at formanden Martin Aaholm, vågnede op fra sine skader i Afghanistan.
Han oplevede at blive behandlet som en varm kartoffel der blev kastet rundt imellem stat, kommune og forsvar, hvor selv rettigheder nedfældet ved lov blev vanskeligt at få.
Senere da han vendte tilbage i tjeneste ved Kamppausekompagniet i GHR Slagelse, så han at mange af hans kollegaer kæmpede samme hårde kamp, hvor de blot også havde PTSD oveni at slås med.
Så formanden besluttede at tage skeen i egen hånd, og hans ihærdighed blev til Foreningen Den Tapre Landsoldat.
Siden vores start er planen dig ikke gået som forventet og vi har været nød til at revidere vores planer flere gange, for at være i stand til at nå i mål.
Vi har igennem årenes fået skabt meget hjælp til veteraner, vi har f.eks skaffet flytte og bygge hjælp, mad til at fylde køleskabe op med, hjulpet med vidensdeling, givet mini rejser ud og meget mere.
På et højere plan har vi også skabt resultater hvor vi har fået mulighed for at gnide albue med magtfulde personer såsom forsvarsministeren, og via arbejde udenfor rampelyset i"skyggen" , haft mulighed for at trumfe større ændringer igennem på politisk plan og og chef niveau..
Her kan det f.eks nævnes at vi har været med til at få ændret definitionen på ordet "Veteran", så det ikke længere kræver "udsendt i minimum 28 dage til international tjeneste", da den regel desværre gjorde at mange faldt igennem stolen hvis de kom til skade på deres første udsendelse, som en af de første på de pågældende hold.
Vi er dog langt fra i mål og så gerne at der blev indført en tekst lignende "Wounded in the Line for Duty" som de har i USA, så soldater der fik PTSD af at se deres kolleger dø under øvelse i Oksbøl, soldater der udsendes som tjenestemandrejse til Frontex og ser forfærdelige ting komme ind med bådene, at dem udsendt til rigsfællesskabet, eller måske står terrorvagt ved synagogen i København alle er omfattet i tilfælde der skete dem noget .
Derudover kommer der hele tiden nye tiltag til, senest med vores sommertogt, vores udlejning af smart biler og vores støtte mønter til de pårørende for de faldne.
Vores formål er at hjælpe hele vejen rundt hvor vi kan, især når kommune/Stat og forsvar svigter veteranerne, så de efterlades imellem to stole. Vi vil forsøge at genskabe det broder/søsterskab vi er kendt for under vores udsendelser. Skabe hjælp til hverdagens problemer og udfordringer, give ny viden og kompetencer, dele informationer, og skabe relevante tilbud og events til gavn for Veteranerne og deres pårørende.
Quick links
Kontakt os
Foreningen Den Tapre Landsoldat
CVR 37690252
Adresse: Islandsgade 26, 4690 Haslev (ikke en fysisk butik)
Telefon: 50 51 51 50
Email: dentaprelandsoldat@gmail.com