Højt specialiseret tilbud til veteraner med PTSD Med region Syddanmark

 Krigsveteraner i Region Syddanmark med svær eller kompleks PTSD kan få behandling i et specialteam, som består af psykiatere, psykologer, fysioterapeuter og socialrådgivere. Tilbuddet er et samarbejde mellem Psykiatrisk Afdeling Odense og Afdeling for Traume- og Torturoverlevere. Behandlingsforløbet er tværfagligt og tilgodeser sygdomsbilledet hos den enkelte veteran.
I de fleste tilfælde får veteraner med psykiske lidelser efter udsendelse i krig hjælp af forsvarets psykologer og i regionernes almene psykiatri. Veteraner, som ikke har haft gavn af behandlingen i disse tilbud eller har særligt komplicerede tilfælde af PTSD kan henvises til den højt specialiserede funktion.

Henvisning af veteraner med svær eller kompleks PTSD
Veteraner med svær eller kompleks PTSD, evt. i samspil med andre psykiatriske diagnoser, kan henvises til det højt specialiserede tilbud i Region Syddanmark via forsvarets psykologer eller en psykiatrisk afdeling.
Henvisninger til den højt specialiserede funktion for veteraner med PTSD sendes til:
Psykiatrisk Afdeling Odense
Psykoterapeutiak afsnit
Att.: Veteranteamet
Bjergegade 15
5000 Odense C
 

Posted in PTSD Behandling, Region Syddanmark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *