Aalborg Forsvars- og Garnisonmuseum

 

I Danmarks største garnisonsby findes det eneste museum, som viser udstillinger fra alle grene af det danske totalforsvar. Museet har desuden omfattende udstillinger om besættelsestiden 1940 – 1945.

Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum viser mange spændende udstillinger om den store udvikling, som er sket inden for Hæren, Flyvevåbnet, Hjemmeværnet, Politiet og Redningsberedskabet (tidligere Civilforsvaret) med vægten på tiden efter den 2. Verdenskrig.

 

Endvidere findes på museet meget omfattende udstillinger om besættelsestiden i Danmark 1940 – 1945 samt om Aalborg som den vigtigste garnisonsby i Danmark gennem mange år.

Der er i de over ca. 10000 m2 udstillinger lagt vægt på, at gæsterne skal have mulighed for at komme tæt på og berøre de udstillede genstande. For børnene er der masser af muligheder for at prøve mange ting og udforske det indre af f.eks. pansrede køretøjer og jagerfly.

 

Museet har til huse i en militærhistorisk interessant bygning i Aalborgs vestlige del – en kæmpehangar med sidebygninger, som tyskerne lod opføre på den vandflyveplads de etablerede i Aalborg i 1940 – i sig selv en interessant oplevelse.

 .Åbnings tider 
1/4 – 30/6 Alle dage 10 – 16
1/7 – 31/8 Alle dage 10 – 171/9 – 31/10 Alle dage 10 – 16 Dog åbent uge 7 og 8(15. til 28. februar) 2016.Alle dage 10 – 16 November – Marts Efter aftale for grupper på 10 personer +  Entré: Voksne: .D.kr 50.00Børn: D.kr .25.00Pensionister: (65 år og derover) D.kr. 40.00

Fællesbillet til Forsvarsmuseum og Springeren-Maritimt oplevelsescenter
Voksne: D.kr 100.00Børn D.kr 50.00

Kontaktinfo: ring 98128821 eller skriv til info@forsvarsmuseum.dk

Adresse:  Aalborg Forsvars- og Garnisonmuseum, Skydebanevej 22, 9000 Aalborg Hjemmeside: http://www.forsvarsmuseum.dk/     

Overnat i naturen, Nordjylland

 Her er det tilladt at overnatte i naturen:
Bavn Plantage, Thisted
Blokhus Klitplantage, Pandrup
Bunken Klitplantage (delvis), Skagen
Drastrup Skov, Ålborg
Hjardemål Plantage, Thisted
Hvidbjerg Klitplantage (nord), Vestervig
Hune Klitplantage, Pandrup
Jenle Plantage, Års
Kajholm, Hjørring
Kollerup Plantage (syd), Fjerritslev
Korsø Plantage, Thisted
Lild Klitplantage (øst), Thisted
Lild Klitplantage (vest), Thisted
Lilleheden Plantage, Hirtshals
Nørager Skov, Hobro
Plovmandshøj, Års
Rold Skov – Nørreskoven (nordøstlige del af Rold Skov), Støvring / Brændeskoven, Skørping
Stenbjerg Klitplantage (vest), Thisted
Stenbjerg Klitplantage (øst), Thisted
Tornby Klitplantage, Hirtshals
Tranum klitplantage (delvis), Pandrup
Tversted Plantage, Hirtshals
Tvorup Klitplantage (vest), Thisted
Tømmerby Kær, Thisted
Uggerby Klitplantage, Hirtshals
Vigsø Plantage, Thisted
Østerild Klitplantage (syd), Hanstholm
Ålbæk Klitplantage, Frederikshavn
Års Skov, Års

Her er det tilladt at overnatte i naturen:
Regler:
Det er kun tilladt at overnatte én nat samme sted.
– Man må højst slå to telte op samme sted.– Teltene må maks. være tre-personers telte.– Teltene skal være uden for synsvidde fra drifts- og beboelsesbygninger, herunder for eksempel naboer og campingpladser, samt bilveje.– Det er kun tilladt at anvende åben ild på de dertil indrettede bålpladser.– Man må kun bruge feltkøkken, hvis man bruger et stormkøkken, hvor brænderen er indelukket – for eksempel Trangia. Af hensyn til brandfare må man ikke sætte stormkøkkenet på blade, nåle eller andet brændbart materiale – sæt gerne stormkøkkenet på en sten eller andet lignende ikke-brændbart materiale.– Vær opmærksom på, at en skov kan være lukket for brug af åben ild, brug af bålpladser mv. grundet tørke, og så er brug af stormkøkken heller ikke tilladt. Eventuel lukning af skove med Fri teltning vil være angivet på Naturstyrelsens hjemmeside samt eventuelt med opsatte skilte ved skovenes indgange.– Det er ikke tilladt at bruge motoriseret transport på skovens veje.– Teltning ikke er tilladt på de strandbredder og klitter, som hører til visse af skovområderne.– Efter endt brug skal man rydde op efter sig og tage sit affald med.

KFUM´s Soldaterrekreation Hvorup

 
8 et-værelses lejligheder på KFUMs Soldaterhjem i Hvorup

KFUMs Soldatermission ønsker at tilbyde soldaterne midlertidigt ophold. Boligen skal kunne anvendes af soldater hjemvendt fra internationale missioner. Men også af soldater, der af den ene eller anden grund har behov for særlig omsorg og evt. kortvarigt en bolig, indtil de finder mere permanente løsninger.   Fællesskabet på soldaterhjemmet er således et væsentligt element i tilbuddet, men samtidig skal soldaten have mulighed for at være sig selv i egne omgivelser, evt. sammen med familie/børn.
Derfor skabes gode, tidssvarende og trygge rammer i form af enkle og lyse værelser med eget bad/toilet samt fælles faciliteter, der tilskynder brugeren til at benytte KFUMs Soldaterhjems øvrige faciliteter og tilbud – herunder ikke mindst det medmenneskelige samvær med hjemmenes øvrige beboere og brugere.
Soldaterhjemmets lederpar og medhjælpere bor på stedet, så der er en form for døgnbemanding, og der er mulighed for samtaler og hjælp til at komme videre.
 Målgruppen er todelt
Efter endt udsendelse til missionsområderne har en mindre del af soldaterne fysiske eller psykiske gener, som med tiden vil blive helet. For nogle vil der stadig være et særligt behov for menneskelig omsorg og samvær.

En anden gruppe er hårdere ramt, og de har behov for behandling af de sår på sjæl og legeme, de har pådraget sig. Efter afsluttet behandling eller i et udslusningsforløb kan KFUMs SoldaterRekreation være en mulighed.

Endelig kan dele af forsvarets udsendte personel blive berørt af komplikationer og opbrud i familieforholdene. Denne gruppe kan have behov for et alternativt, midlertidigt boligtilbud.  Værelserne:Etværelses lejlighederne med eget toilet/bad er ikke tænkt til langvarige ophold, hvorfor de indrettes spartansk, men alligevel tidssvarende .

Værelserne indrettes med eget toilet/bad samt fælles tekøkken og spisepladser.
Da beboerne netop ikke skal leve isoleret og uden kontakt med andre, er det vigtigt, at de tilskyndes til at tage del i fællesskabet på soldaterhjemmet i stedet for blot at sidde på deres værelse. Det er soldaterhjemmets ønske, at beboerne spiser og opholder sig på soldaterhjemmet i fællesskab med både kolleger og soldaterhjemmets ansatte.
Når soldaterhjemmet ikke er åbent, har beboerne mulighed for at tilberede morgenmad m.v. i tekøkkenet og spise det i fællesrummet. Endeligt kan de tage maden med ind på værelserne og spise der.

Modsat fællesskabet om maden, er det vigtigt, at beboerne får deres eget toilet/bad. Eget toilet og bad medvirker også til en følelse af hjem/hjemme-igen og normalitet, til forskel fra forholdene i militærlejren.

Handicap
Det er forventeligt, at nogle indlogerende vil have nedsat funktionsevne, og evt. benytter sig af kørestol eller andet. Derfor indrettes nye værelser til brug for kørestolsbrugere, ligesom adgang til værelserne optimeres for handicappede. Hvor det vil være nødvendigt, etableres der trappelift. Pris: 2900,- pr mdr
 
Kontakt:
For at få en af værelserne eller høre nærmere, så kontakt da det pågældende KFUM soldaterhjem : http://www.kfums-soldatermission.dk/find-soldaterhjem/
   

Veteran Jumpstart

 
Veteran Jumpstart er et tilbud til dig som veteran. Det er et 3 måneders program, der nøje tager højde for dig, lige dér, hvor du er. På hvert hold arbejder vi med 9 deltagere. Du kan blive en af de 9 veteraner, som får selvtilliden, modet og den indre ro tilbage. Vil du med på holdet? Vi er overbeviste om, at psykologer, psykiatere og andre former for terapi IKKE kan stå alene i din proces. Vi skal have hele kroppen, hjertet og hjernen med. Derfor lærer vi dig, hvordan du kan bruge kroppens naturlige ressourcer til at lære at leve med de ar på sjælen, som mange af os veteraner har. På holdet fungerer vi som gruppe. Du, de andre veteraner og instruktørerne vil alle bidrage til at få gruppens gode energi frem. – Enkeltvis er vi stærke, men sammen kan vi blive uovervindelige. Vi gør en hel del ud af den mentale træning: Du lærer, hvordan du kan leve og arbejde med din PTSD. Du lærer at håndtere din angst, dvs. du får værktøjer, der er særdeles brugbare i situationer, som stresser dig. Du lærer at meditere og finde den indre ro og få styr på dit tankemylder. Du lærer at sove ordentligt igen.

Vi sørger også for, at du kommer i dit livs måske bedste form. For at få hele kroppen med og udnytte de unikke ressourcer, der ligger i vores krop, arbejder vi med løbe- og marchtræning samt yoga og crossfit.

Kampsport er helt naturligt i vores program. Det er befriende at kunne mærke sig selv og opleve selvkontrol. Vi arbejder intensivt med bokse- og plethandsker. Du lærer de grundlæggende teknikker indenfor kampsport og får den nødvendige indføring i, hvordan roen kan findes i aggressiviteten.

 

Du kan forvente:

  • Individuel personlig rådgivning
  • Coaching og mentaltræning
  • Søvnhygiejne
  • Tilpasset hård fysisk aktivitet
  • Meditation
  • Stresshåndtering
  • Mindfulness-træning

Erfaringer:

Fra A.G.
“Hvor var det fedt at blive lokket ud af min komfort zone i trygge hænder hos instruktørene, kurset gav mig mere mod på livet” A.G.

Fra en deltager
“Super godt at komme i gang med FUT igen med ligesindede veteraner, der var i lige så dårlig form som mig 🙂  Instruktøren sørgede for, at træningen blev tilpasset alle på kurset og alle fik masser af sved på panden”.

Fra A.T.
”Der var masser af god energi på kurset. Godt at kunne komme ud og snakke med andre veteraner og give min viden videre der hvor jeg kunne. Godt at få repeteret alle de ting som jeg jo godt vidste i forvejen” A.T.

Fra S
”Jeg troede aldrig at jeg ville turde åbne mig i mindre grupper. Men sammen med andre veteraner føler jeg mig tryg og forstået. Men hold da op det var en positiv overraskelse. Det var vildt pludselig at høre at andre går og bøvler med det samme som mig selv. Det har også motiveret mig til at se flere mennesker i min hverdag og ikke isolere mig så meget”

Fra en deltager
”Kurset har øget min bevidsthed omkring min tilgang til hverdagen. Nu når jeg at fange mig selv inden jeg går i selvsving”.

Fra B
”Kurset har givet mig mere ro omkring mig selv. Jeg har lært mig selv at kende på en måde, så jeg kan se forskel på hvornår jeg opfører og tænker som et offer, og hvornår jeg gør det som kriger. Kurset har givet mig god ro og tid til refleksion”

Tilmelding

Sammen med HKKF, dit jobcenter eller din sagsbehandler, undersøger vi, om du kan blive en af de 9. Har du spørgsmål, så ring gerne til instruktør Kenneth Lindskov på tlf. 2424 2121

Kontakt:

Kenneth Lindskov
Jagtvej 9
2200 København N
+45 24242121
kenneth@krigerprogram.dk

Hjemmeside: http://veteranjumpstart.dk/

Flyer:

se flyer her : http://veteranjumpstart.dk/wp-content/uploads/2013/04/Brochure_A5_Flyer_Jumpstart.pdf

Team Veteran

 Er du fysisk eller psykisk såret veteran med mod og vilje til at gennemføre et maraton – og er du klar til at gøre det i godt selskab? Så kontakt Team Veteran og forhør dig om mulighederne. Når en veteran vender hjem fra krig, sker det som et forandret menneske. Nye indtryk og følelsen ved at have gjort en forskel, efter 6 ofte hårde måneder, sætter sit præg – og i langt de fleste tilfælde positivt. Men for en mindre del af veteranerne, vil minderne og arrene altid følge dem. Enten fra det skæbnesvangre øjeblik eksplosionen indtraf eller som en snigende psykisk skade, der langsomt men sikkert formørker sindet. Om skaden er fysisk eller psykisk er underordnet – for skaden er sket. Hvem er Team Veteran?
Team Veteran er en frivillig upolitisk organisation bestående af en række ressourcepersoner, hvor intentionen om hjælp til selvhjælp gennem idræt og kammeratskab er den drivende kraft. Team Veteran benytter regeringens veteranpolitik som pejlemærke, og støtter derved op om det etablerede behandlersystem, hvilket ses i Team Veterans målsætning om at være en matchende nuance i den farverige palet af etablerede tilbud til fysisk og psykisk sårede veteraner. Team Veterans nuance er maratonløb.
Formålet med veteranens deltagelse i Team Veterans aktiviteter Erfaringer:Team Veterans projekt rummer en række psykosociale udviklingspotentialer for den enkelte deltager, foruden oplevelsen af forberedelse og gennemførelse af maratonløbet. Der etableres undervejs i forberedelsesfasen et vigtigt fællesskab omkring målsætninger og interesser. Deltagerne får mulighed for at give og modtage støtte samt sparre med hinanden, og vil fremadrettet kunne fungere som forbilleder for andre sårede veteraner. Projektet fungerer som en igangsætter og motiverende faktor, og hver deltager får sit eget strukturerede program sammensat af træner og psykologer. Den individuelle træning tilrettelægges således, at der tages hensyn til den enkelte deltagers skade, form og målsætning. Det sikres det, at resultatet og  oplevelsen for den enkelte opleves langt mere målrettet.Som et led i det store identitetsarbejde, der følger når deltageren under tjenesten pådrager sig en voldsom skade, er projektet med til at vise, hvad der kan lade sig gøre trods skadernes ofte voldsomme omfang. At træne med det formål at gennemføre et langdistanceløb – om det så sker med proteser, i håndcykel eller som psykisk såret – så genopdages kroppens styrke og kropsbevidstheden øges. Deltagerens grænser flyttes og nye handlemuligheder opstår. Fokus ændres således fra tab og mangler til ressourcer, og det er dét, der virker. Endelig oplever deltageren, at der på et biohormonelt niveau sker en stor udløsning af afslappende og velfærdsfremmende hormonelle stoffer, som bl.a. endofiner, noradrenalin, dopamin og seretonin. Træningen medfører således – foruden ømme muskler, masser af sved og mange timers frisk luft – at deltageren opnår en stressreducerende effekt, der understøtter og fremmer følelsen af fysisk og psykisk velvære. Hvorfor lige maraton i USAEfter i 2011 og 2012 at have deltaget i verdens største maraton i New York, vendte Team Veteran i 2013 tilbage til US. Marine Corps Marathon i Washington DC. Her løb holdet også sit første løb i 2010. Løbets tilknytning til det legendariske amerikanske marinekorps og den militære stemning, der præger hele løbet, gør, at dette løb har en særlig tiltrækning for mange veteraner. Samtidig er valget af løbet i Washington et udslag af, at Team Veteran i 2013 indledte et tættere samarbejde med Marinekorpsets veteranorganisation, Team Semper Fi, der løb med i Københavns marathon i maj 2013 og 2014 og gør det igen i 2015. Også i 2015 deltager Team Veteran derfor i Marinekorpsets maraton.   Hvem samarbejder vi med?
Team Veteran samarbejder med veteranforeningen De Blå Baretter, Veterancentret, Achilles International og Team Semper Fi.
 Udvælgelsen af deltagerneHoldet for 2015 er igen sammensat af en blanding af fysisk og psykisk skadede veteraner. Projektet ønsker, på linje med tidligere år, at ligestille deltagerne med psykiske og fysiske skader, således at et mén efter krig ikke gradueres efter skadesart. En overvægt at psykisk skadede veteraner på holdet afspejler, at der er langt flere veteraner med psykiske end med fysiske skader.  Tilmelding:

I praksis sker udvælgelsen ved, at du skriver en ansøgning der beskriver din motivation til at indgå i projektet, din vilje til at træne og dit aktuelle behov i hverdagslivet. 

 

Team Veteran tilstræber, at der på holdet forekommer en spredning i køn, alder, grad, missionserfaring, problemstillinger samt skader.

 

Kontakt Team Veteran:
Lars Bo Holm PedersenBakkegårds Allé 21804 Frederiksberg C

Tlf +45 30 10 97 06

Mail: Info@teamveteran.dk  

 

Se mere på Team Veterans hjemmeside : http://www.teamveteran.dk/

 

 

 

 

Motorcykelklubben Blue Berets Denmark

Vi er Danmarks eneste MC, hvis medlemsskare består 100% af Veteraner. Vi har medlemmer fra de fleste missioner, og ikke kun FN missioner. Baggrund:Blue Berets MC blev etableret i 1999, hvor Veteraner fra Danmark Norge og Sverige mødtes for at lave en MC for bikere, der alle havde det til fælles at de havde været udsendt i international tjeneste.Der gik et par år hvor nogen kom til og andre faldt fra, og i 2001 blev klubbens navn lagt fast og de tre nationale afdelinger Danmark, Sverige, og Færøerene blev født. Formål:Klubbens hovedformål er at videreføre og styrke kammeratskabet fra tjenesten i udlandet såvel i nationalt som i internationalt regi. Nationalt ved BBMCDK samvær og samarbejde med eksisterende UN/NATO soldater- og veteranforeninger i Danmark, og internationalt igennem BBMC klubberne i Sverige og på Færøerne, samt de mange veteranbaserede motorcykelklubber rundt om i verden. Hvad Laver Vi:Klubbens medlemmer er spredt over hele Danmark. Vi samles mange gange om året, og holder enten egne træf, klubmøder, eller tager til andre klubbers træf og barhæng.Derimellem mødes vi i vore egne 3 klubhuse til barhæng og hygge.Vi kører som regel mindst en udlandstur om året, hvor vi besøger andre veteran klubber.Og ikke mindst er der alle de danske træf, som en eller flere medlemmer kører til hen over sæsonen.
 
Optagelse:
Du kan ikke selv søge medlemsskab, men hvis “selskabet” passer dig, så mød op og fest med os, -og hvis vi kan mærke at din kemi passer med klubben, så kan det være du bliver opfordret til at blive Prøvemedlem.Forløbet varer minimum 1 år fra du er optaget, og kan vare op til 1,5 år, afhængig af din person, dit kendskab til MC miljøet, og din opførsel.
 Der er ingen slavetilstande som Probie i BBMCDK. Da du er Veteran, har du allerede bevist hvad du er værd. Men vi forventer at du, hjælper til i og omkring klubben. Vi tager alle del i opgaverne, men du vil også blive bedømt på din del af indsatsen. Krav til dig og MC:Kravet til motorcyklen er at den skal kunne følge med i almindelig Touringhastighed.At din straffeattest er renhar været udsendt af Danmark i International tjeneste, og modtaget anerkendelse herfor.
Få mere info på Deres hjemmeside: http://www.bbmc.dk/
Kontakt:
Kontakt chefen af klubben på følgende link: http://www.bbmc.dk/207687579

ØKONOMISK OVERBLIK

 Projekt Økonomisk Overblik yder økonomisk rådgivning til hjemvendte soldater fra internationale missioner.København, Holstebro, Hvorup og Høvelte Økonomisk overblik kører som pilotprojekt fire steder i landet: Veteranhjem København, Soldaterhjem Holstebro, Soldaterhjem Hvorup og Soldaterhjem Høvelte. Hvis erfaringerne bliver som forventet, udvides projektet til andre soldater- og veteranhjem. Formanden for Soldaterlegatet, Peter Højland, fortæller:
– Vores erfaringer viser, at økonomi er et område, hvor den tidligere udsendte soldat ofte har brug for at få hjælp til at skabe sig et overblik. Rådgivningen er en del af en større indsats, der fokuserer på de soldater, der er fysisk eller psykisk påvirket af deres udsendelse. En del af dem har brug for rådgivning omkring økonomiske, sociale eller juridiske spørgsmål i deres bestræbelser på at genfinde et stabilt fodfæste i hverdagen.
Har du brug for hjælp til at få overblik over din økonomi eller bare gerne vil høre mere om ordningen, er du velkommen til at kontakte Soldaterlegatet eller et af de steder i landet, hvor ordningen allerede tilbydes: Kontaktinfo:Veteranhjem København
e-mail: veteranhjem.kbh@veteranhjem.dk
tlf.nr.: 66 11 00 66

Soldaterhjem Holstebro
e-mail: holstebro@kfums-soldaterhjem.dk
tlf.nr.: 97 42 15 61

Soldaterhjem Hvorup
e-mail: hvorup@kfums-soldaterhjem.dk
tlf.nr.: 98 17 10 27

Soldaterhjem Høvelte
e-mail: hoevelte@kfums-soldaterhjem.dk
tlf.nr. 45 81 81 89
 

MEDICINBEVILLINGER

 Soldaterlegatet bevilliger hvert år et stort antal medicinlegater til fysisk og psykisk skadede soldater. Legatet går til dækning af egenbetalingen af lægemidler ordineret på recept uanset tilskudsstatus. I 2015 er legatet på 3.830 kroner. En stor del af veteranerne lider af psykiske problemer og behandles ofte med forholdsvis dyr medicin. Soldaterlegatet ønsker at dække denne udgift, men da vi er forpligtiget til at dokumentere, at de bevilligede penge bliver brugt efter hensigten, er det af afgørende betydning for Soldaterlegatet, at vi ikke bare indsætter 3.830 kroner  direkte på veteranens bankkonto, hvorfor praksis er, at udbetalingen kun kan finde sted efter aftale med det lokale apotek. Soldaterlegatet har derfor med hjælp fra Danmarks Apotekerforening lavet følgende to ordninger for at administrere legatet for legatmodtageren: Soldaterlegatet indsætter beløbet på en konto på apoteket.  Apoteket opretter en konto i legatmodtagerens navn, og legatet på 3.830 kroner overføres til apoteket af Soldaterlegatet. Køb af medicin trækkes herefter løbende af apoteket fra denne konto, til legatet er opbrugt.
Apoteket sender løbende fakturaer til Soldaterlegatet. Apoteket kan alternativt vælge at fremsende regninger løbende til Soldaterlegatet for medicin. Når medicinlegatet er opbrugt, informerer Soldaterlegatet legatmodtageren og apoteket om, at førstnævnte fremover selv skal betale for sin medicin.
 

Veterancafé Knivholt

Veterancaféen er et sted hvor veteranen kan komme og snakke med nogle ligesindede, imens der hygges med kage og kaffe. Caféen har åben ca 2 gange hver anden uge, og er oprettet af Veteran Oasen.  Åbningstid: 17-20, 2 gange hver anden uge

I opfordres til at se deres facebookside hvornår den er åben næste gang. linket kan
Facebook: https://www.facebook.com/groups/1641270682792673/?fref=ts Adresse:
Hjørringvej 180A, 9900 Frederikshavn

     

VEJEN TIL ET GODT HVERDAGSLIV

 Nogle veteraner vender hjem fra en udsendelse med svære psykiske skader og ude af stand til at få en hverdag til at fungere. Projektet – Vejen til et godt hverdagsliv – skal støtte veteraner til en god hverdag og videre ind på arbejdsmarkedet. Initiativet er et samarbejde mellem Soldaterlegatet, Handicapidrættens Videnscenter, psykiatrien og Københavns Universitet. Nogle veteraner vender hjem fra en udsendelse med svære psykiske skader og ude af stand til at få en hverdag til at fungere. Initiativet er et samarbejde mellem Soldaterlegatet, Handicapidrættens Videnscenter, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri i Aarhus, Psykiatrisk Center København samt Københavns Universitet.Projektets overordnede mål er at vise, at en hårdt PTSD-ramt veteran, der med hjælp fra en personlig 360 graders konsulent, kan få et godt hverdagsliv og dermed det nødvendige fundament for at blive klar til et arbejde. Handicapidrættens Videnscenter har gennem tyve år arbejdet med at hjælpe personer på kanten af livet på fode igen under de vilkår, der passer lige netop til personen. De erfaringer skal sammen med viden fra Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri i Aarhus og Psykiatrisk Center København hjælpe veteraner med PTSD, angst eller depression med praktisk støtte under deres behandling til at komme videre med livet efterfølgende.Tidligere erfaringer fra psykiatrien viser nemlig, at de PTSD-ramte veteraner, der modtager supplerende praktisk støtte, opnår en større og hurtigere effekt af den kognitive og medicinske behandling samt er højt motiverede for at komme videre med livet efter et behandlingsforløb. Det momentum vil projektet udnytte til at hjælpe veteranerne med at overvinde barrierer, rydde op i gamle mønstre og støtte dem til at orientere sig i nye retninger. Projektet vil:Kortlægge hvad et godt hverdagsliv er samt undersøge i hvilken udstrækning og med hvilke virkemidler, en god hverdag kan lede til uddannelse og beskæftigelse for en veteran med psyko-sociale problemer.
Støtte veteranen gennem personlig støtte fra en 360 graders konsulent, så veteranen fastholder sin positive udvikling med henblik på at skabe et godt hverdagsliv
Støtte veteranen så langt, at denne begynder at se positivt på fremtiden og selvstændigt foretager de nødvendige valg for at fortsætte den personlige udvikling frem mod indtræden på arbejdsmarkedet.
Sikre at veteranen får etableret et godt hverdagsliv samt få etableret kontakt til og samarbejde med private virksomheder.

Forventningen er at: – 100 % af de veteraner, der gennemfører forløbet, opnår en bedre hverdag – og øget kontrol over egen tilværelse, i forhold til såvel sociale som økonomiske forhold.
 – 45 % enten kommer i fuld eller delvis beskæftigelse, her tæller også optag på en videregående uddannelse.
 – At 10 % af deltagerne falder fra.

 
Projektets forløbMøder og personlige samtaler mellem 360 graders konsulenten og veteranen.
360 graders konsulenten følger veteranen i forskellige hverdagssituationer og forsøger at forstå det oplevede i dets kontekst. Udvikling af handleplan med konkrete målsætninger, der sammen med veteranen prioriteres med henblik på at skabe det fornødne fundament for, at veteranen kan tage det næste skridt nærmere et godt hverdagsliv. Løbende personlig støtte og opfølgning, herunder italesætte og styrke den positive udvikling, veteranen oplever. Introduktion til nye fællesskaber med henblik på at styrke veteranens identitet fra ’skadet’ til ’arbejdsdygtig’.

Dokumentation og evaluering
Samarbejdet vil løbende blive fulgt og analyseret af Birgitte Refslund Sørensen fra Institut for Antropologi ved Københavns Universitet. Hun vil gennem interview og observationer undersøge veteranernes forståelse og praktisering af ’et godt hverdagsliv’ ved hjælp af kvalitative etnografiske metoder, hvor informanternes erfaringer og perspektiver har prioritet frem for eksterne definerede kategorier og kriterier. HVEM STÅR BAGProjektet er støttet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med 3 millioner kroner og planlagt til at løbe fra august 2015 indtil udgangen af 2016.Soldaterlegatet har siden 2009 arbejdet med at støtte psykisk og fysisk sårede veteraner. Herigennem har Soldaterlegatet opnået en stor viden omkring de forhold, der virker forhindrende for at finde fodfæste på arbejdsmarkedet efter hjemsendelse fra en international militær mission. En stor del den støtte, Soldaterlegatet indtil nu har ydet, har været legater til individuel rådgivning og sparring med henblik på at støtte veteranen i at få skabt et stabilt fundament for et godt hverdags og dermed et godt udgangspunkt for et fremtidigt arbejdsliv. Et arbejde, der har motiveret fonden til at søsætte projektet med henblik på at bringe veteranerne tættere på et aktivt og positivt arbejdsliv.Handicapidrættens Videnscenter er en selvejende institution, som siden 1995 bl.a. har arbejdet med helhedsorienteret, social og arbejdsmarkedsrettet rehabilitering samt formidling af job til mennesker med fysiske, psykiske og sensoriske funktionsnedsættelser. Handicapidrættens Videnscenter har i de seneste 4-5 år medvirket til at adskillige veteraner med PTSD og andre psykiske problemer er kommet i gang med civil uddannelse og arbejde. Videnscentret varetog i 2010-11 på Soldaterlegatets foranledning opgaven med at gennemføre projektet ’Hjem fra krig – og hva’ så?’ – et forsøg med intervention og social rehabilitering af veteraner med svære psykiske problemer. Personalet, der forestod dette projekt, er stadig ansat i Videnscentret, hvilket forventes at medvirke til et højt kvalitetsniveau i arbejdet fra dag ét. Projektet bliver gennemført i tæt samarbejde med Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri i Aarhus og Psykiatrisk Center København Kontaktinfo:FOR MERE INFORMATION OM PROJEKTET KONTAKT VENLIGST: Thore Clausen, sekretariatschef i Soldaterlegatet
E-mail: tc@soldaterlegatet.dk
Mobil: 31 37 17 37
 Torben Pehrsson, jobkonsulent i Handicapidrættens Videnscenter
E-mail: tp@handivid.dk
Tlf.: 46 34 00 00
 Sidsel Jacobsen, socialrådgiver på Klinik for PTSD og Transkulturel
Psykiatri i Aarhus
E-mail: sidsjaco@rm.dk
Tlf.: 78 47 24 50