Højt specialiseret tilbud til veteraner med PTSD Med region Syddanmark

 Krigsveteraner i Region Syddanmark med svær eller kompleks PTSD kan få behandling i et specialteam, som består af psykiatere, psykologer, fysioterapeuter og socialrådgivere. Tilbuddet er et samarbejde mellem Psykiatrisk Afdeling Odense og Afdeling for Traume- og Torturoverlevere. Behandlingsforløbet er tværfagligt og tilgodeser sygdomsbilledet hos den enkelte veteran.
I de fleste tilfælde får veteraner med psykiske lidelser efter udsendelse i krig hjælp af forsvarets psykologer og i regionernes almene psykiatri. Veteraner, som ikke har haft gavn af behandlingen i disse tilbud eller har særligt komplicerede tilfælde af PTSD kan henvises til den højt specialiserede funktion.

Henvisning af veteraner med svær eller kompleks PTSD
Veteraner med svær eller kompleks PTSD, evt. i samspil med andre psykiatriske diagnoser, kan henvises til det højt specialiserede tilbud i Region Syddanmark via forsvarets psykologer eller en psykiatrisk afdeling.
Henvisninger til den højt specialiserede funktion for veteraner med PTSD sendes til:
Psykiatrisk Afdeling Odense
Psykoterapeutiak afsnit
Att.: Veteranteamet
Bjergegade 15
5000 Odense C
 

Terapihaven Nacadia

 
Terapihaven Nacadia® er anlagt som en vild skovhave i Arboretets smukke omgivelser nær Hørsholm. I designet af haven har forskerne bygget på viden om, hvordan grønne omgivelser får mennesker til at restituere, og havens udformning understøtter terapi med en række stemningsfyldte retrætesteder.
 Formål:
Terapihaven Nacadia® har til formål at behandle personer med alvorlig stress, samt forske i – og udvikle haveterapien og design af terapihaver.
 
Historie:
Som projekt under Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet begyndte planlægningen og tegningerne til Terapihaven Nacadia® at tage deres form i 2007. Fire år senere stod den anlagte have færdig og blev indviet i november 2011.
Opbygningen af terapihaven bygger på erfaringer og forskningsresultater fra terapihaven ved Sveriges Lantbruksuniversitet i Alnarp, Solberga Parken, Haga Hälsoträdgård og Sinnenas Trädgård samt flere internationale forskningsstudier.Terapihaven Nacadia® er anlagt i Arboretet ved Hørsholm, der også hører under Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.  Havens design
Terapihaven Nacadia® er designet på grundlag af evidens, og evidens er en forudsætning for haveterapien, idet design og behandlingsprogram er tæt relaterede. Haven er indrettet således, at forskellige haverum indbyder til forskellige oplevelser. Terapihaven er bevidst formgivet med den hensigt at bidrage aktivt og positivt til behandling og velvære. Den skal endvidere både støtte og udfordre deltagerne i deres rehabiliteringsproces, samt tilbyde rammer for meningsfylde og konkrete aktiviteter og muliggøre aktiviteter på et symbolsk plan, såsom samtaler med udgangspunkt i naturen.
I et rum strækker granerne sig fx mod himmelen og skaber et højtideligt rum, mens man andre steder har udsigt over terapihaven, og andre igen er tæt omkransede og fremkalder fornemmelse af tryghed. Der er indrettet samtalesteder, hvor samtaler kan finde sted uden forstyrrelser. Derudover er haven anlagt med planter, sten og vand, som kan spille en rolle i terapien. Erfaringer:Haveterapi og individuel terapi: 
Veteranerne syntes at have en god evne til at komme mere i ro, uden at tale om det. Haven og haveterapeuternes tilgang kunne tilsyneladende tilsammen tilbyde et rum, hvor denne væren kunne udfolde sig. Flere nævnte det som væsentligt, at de krav der blev stillet, var afstemt i forhold til det, den enkelte kunne klare netop den dag. Også muligheden for samvær uden tale, som fx at sidde rundt om bålet sammen havde en betydning. Bålstedet var det foretrukne haverum, hvor der ofte var deltagere, der kom i god tid og tændte op, for at sidde der alene eller sammen med andre, der gerne ville starte dagen på denne fredelige måde.
 Mindfulness, yoga og åndedrætsøvelser:Deltagerne havde godt udbytte af øvelserne, der med få undtagelser var de samme gennem hele forløbet. Præferencerne var forskellige, men alle havde favoritøvelser, de også kunne bruge hjemme. Det var den generelle feedback, at det sænkede uroen/skabte mere ro i kroppen og tankerne at lave øvelserne. For de mest urolige, var det en udfordring i starten at deltage, men de lykkedes hen ad vejen. Selvom det blev koldt hen i forløbet, ønskede deltagerne stadig aktivt at deltage og protesterede, hvis øvelserne blev kortet af pga. kulden. Psykoedukation og øvelser:Der var i forløbet psykoedukation om psykiske traumer med brug af tavle. Det skete kun en enkelt gang, og kunne nok med fordel være udbygget/gentaget. Ellers indgik dette og andre emner som søvn, aggressionsforvaltning, forholdet til deres børn mv. i de samtaler, der har været i gruppen. Der blev stillet spørgsmål, når snakken kom ind på forskellige emner, og der var modtagelighed for de svar, som haveterapeuterne kunne give. Der var ikke basis for en levende diskussion, men qua deres fælles baggrund behøvede de ofte kun få ord. Se evt reportage fra forsvarets medietjeneste her: Adresse:Kirkegårdsvej 3
2970 Hørsholm
 Kontaktinfo:Hjemmeside: http://ign.ku.dk/terapihaven-nacadia/Kontaktperson: Dorthe DjernisEmail: ddj@ign.ku.dk   

MEDICINBEVILLINGER

 Soldaterlegatet bevilliger hvert år et stort antal medicinlegater til fysisk og psykisk skadede soldater. Legatet går til dækning af egenbetalingen af lægemidler ordineret på recept uanset tilskudsstatus. I 2015 er legatet på 3.830 kroner. En stor del af veteranerne lider af psykiske problemer og behandles ofte med forholdsvis dyr medicin. Soldaterlegatet ønsker at dække denne udgift, men da vi er forpligtiget til at dokumentere, at de bevilligede penge bliver brugt efter hensigten, er det af afgørende betydning for Soldaterlegatet, at vi ikke bare indsætter 3.830 kroner  direkte på veteranens bankkonto, hvorfor praksis er, at udbetalingen kun kan finde sted efter aftale med det lokale apotek. Soldaterlegatet har derfor med hjælp fra Danmarks Apotekerforening lavet følgende to ordninger for at administrere legatet for legatmodtageren: Soldaterlegatet indsætter beløbet på en konto på apoteket.  Apoteket opretter en konto i legatmodtagerens navn, og legatet på 3.830 kroner overføres til apoteket af Soldaterlegatet. Køb af medicin trækkes herefter løbende af apoteket fra denne konto, til legatet er opbrugt.
Apoteket sender løbende fakturaer til Soldaterlegatet. Apoteket kan alternativt vælge at fremsende regninger løbende til Soldaterlegatet for medicin. Når medicinlegatet er opbrugt, informerer Soldaterlegatet legatmodtageren og apoteket om, at førstnævnte fremover selv skal betale for sin medicin.
 

VEJEN TIL ET GODT HVERDAGSLIV

 Nogle veteraner vender hjem fra en udsendelse med svære psykiske skader og ude af stand til at få en hverdag til at fungere. Projektet – Vejen til et godt hverdagsliv – skal støtte veteraner til en god hverdag og videre ind på arbejdsmarkedet. Initiativet er et samarbejde mellem Soldaterlegatet, Handicapidrættens Videnscenter, psykiatrien og Københavns Universitet. Nogle veteraner vender hjem fra en udsendelse med svære psykiske skader og ude af stand til at få en hverdag til at fungere. Initiativet er et samarbejde mellem Soldaterlegatet, Handicapidrættens Videnscenter, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri i Aarhus, Psykiatrisk Center København samt Københavns Universitet.Projektets overordnede mål er at vise, at en hårdt PTSD-ramt veteran, der med hjælp fra en personlig 360 graders konsulent, kan få et godt hverdagsliv og dermed det nødvendige fundament for at blive klar til et arbejde. Handicapidrættens Videnscenter har gennem tyve år arbejdet med at hjælpe personer på kanten af livet på fode igen under de vilkår, der passer lige netop til personen. De erfaringer skal sammen med viden fra Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri i Aarhus og Psykiatrisk Center København hjælpe veteraner med PTSD, angst eller depression med praktisk støtte under deres behandling til at komme videre med livet efterfølgende.Tidligere erfaringer fra psykiatrien viser nemlig, at de PTSD-ramte veteraner, der modtager supplerende praktisk støtte, opnår en større og hurtigere effekt af den kognitive og medicinske behandling samt er højt motiverede for at komme videre med livet efter et behandlingsforløb. Det momentum vil projektet udnytte til at hjælpe veteranerne med at overvinde barrierer, rydde op i gamle mønstre og støtte dem til at orientere sig i nye retninger. Projektet vil:Kortlægge hvad et godt hverdagsliv er samt undersøge i hvilken udstrækning og med hvilke virkemidler, en god hverdag kan lede til uddannelse og beskæftigelse for en veteran med psyko-sociale problemer.
Støtte veteranen gennem personlig støtte fra en 360 graders konsulent, så veteranen fastholder sin positive udvikling med henblik på at skabe et godt hverdagsliv
Støtte veteranen så langt, at denne begynder at se positivt på fremtiden og selvstændigt foretager de nødvendige valg for at fortsætte den personlige udvikling frem mod indtræden på arbejdsmarkedet.
Sikre at veteranen får etableret et godt hverdagsliv samt få etableret kontakt til og samarbejde med private virksomheder.

Forventningen er at: – 100 % af de veteraner, der gennemfører forløbet, opnår en bedre hverdag – og øget kontrol over egen tilværelse, i forhold til såvel sociale som økonomiske forhold.
 – 45 % enten kommer i fuld eller delvis beskæftigelse, her tæller også optag på en videregående uddannelse.
 – At 10 % af deltagerne falder fra.

 
Projektets forløbMøder og personlige samtaler mellem 360 graders konsulenten og veteranen.
360 graders konsulenten følger veteranen i forskellige hverdagssituationer og forsøger at forstå det oplevede i dets kontekst. Udvikling af handleplan med konkrete målsætninger, der sammen med veteranen prioriteres med henblik på at skabe det fornødne fundament for, at veteranen kan tage det næste skridt nærmere et godt hverdagsliv. Løbende personlig støtte og opfølgning, herunder italesætte og styrke den positive udvikling, veteranen oplever. Introduktion til nye fællesskaber med henblik på at styrke veteranens identitet fra ’skadet’ til ’arbejdsdygtig’.

Dokumentation og evaluering
Samarbejdet vil løbende blive fulgt og analyseret af Birgitte Refslund Sørensen fra Institut for Antropologi ved Københavns Universitet. Hun vil gennem interview og observationer undersøge veteranernes forståelse og praktisering af ’et godt hverdagsliv’ ved hjælp af kvalitative etnografiske metoder, hvor informanternes erfaringer og perspektiver har prioritet frem for eksterne definerede kategorier og kriterier. HVEM STÅR BAGProjektet er støttet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med 3 millioner kroner og planlagt til at løbe fra august 2015 indtil udgangen af 2016.Soldaterlegatet har siden 2009 arbejdet med at støtte psykisk og fysisk sårede veteraner. Herigennem har Soldaterlegatet opnået en stor viden omkring de forhold, der virker forhindrende for at finde fodfæste på arbejdsmarkedet efter hjemsendelse fra en international militær mission. En stor del den støtte, Soldaterlegatet indtil nu har ydet, har været legater til individuel rådgivning og sparring med henblik på at støtte veteranen i at få skabt et stabilt fundament for et godt hverdags og dermed et godt udgangspunkt for et fremtidigt arbejdsliv. Et arbejde, der har motiveret fonden til at søsætte projektet med henblik på at bringe veteranerne tættere på et aktivt og positivt arbejdsliv.Handicapidrættens Videnscenter er en selvejende institution, som siden 1995 bl.a. har arbejdet med helhedsorienteret, social og arbejdsmarkedsrettet rehabilitering samt formidling af job til mennesker med fysiske, psykiske og sensoriske funktionsnedsættelser. Handicapidrættens Videnscenter har i de seneste 4-5 år medvirket til at adskillige veteraner med PTSD og andre psykiske problemer er kommet i gang med civil uddannelse og arbejde. Videnscentret varetog i 2010-11 på Soldaterlegatets foranledning opgaven med at gennemføre projektet ’Hjem fra krig – og hva’ så?’ – et forsøg med intervention og social rehabilitering af veteraner med svære psykiske problemer. Personalet, der forestod dette projekt, er stadig ansat i Videnscentret, hvilket forventes at medvirke til et højt kvalitetsniveau i arbejdet fra dag ét. Projektet bliver gennemført i tæt samarbejde med Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri i Aarhus og Psykiatrisk Center København Kontaktinfo:FOR MERE INFORMATION OM PROJEKTET KONTAKT VENLIGST: Thore Clausen, sekretariatschef i Soldaterlegatet
E-mail: tc@soldaterlegatet.dk
Mobil: 31 37 17 37
 Torben Pehrsson, jobkonsulent i Handicapidrættens Videnscenter
E-mail: tp@handivid.dk
Tlf.: 46 34 00 00
 Sidsel Jacobsen, socialrådgiver på Klinik for PTSD og Transkulturel
Psykiatri i Aarhus
E-mail: sidsjaco@rm.dk
Tlf.: 78 47 24 50

 

VETERANER I DET FAGGRØNNE

 Skovskolen i Nødebo i Nordsjælland har taget initiativ til et projekt målrettet skadede veteraner med henblik på arbejde eller uddannelse i det grønne fagområde.
‘Veteraner i det faggrønne’ er et uddannelses- og beskæftigelsesafklarende pilotprojekt på 10 uger, der henvender sig til veteraner, der er faldet ud af arbejds- eller uddannelsesområdet grundet sociale eller helbredsmæssige grunde. Projektet har til hensigt at genopbygge den tabte kampkraft gennem uddannelse og brobygning til arbejde i de grønne fagområder samt personlig og faglig udvikling.
Undervejs i projektet vil deltagerne blive undervist i alt fra basis friluftsliv, overnatning i det fri, mad over bål til
certificeringer inden for motorsav, kajak, klatring og i at bygge et shelter.
Tryghed i naturen
Niels Overgaard Blok, der har udarbejdet projektet, er fagkonsulent og Master i Friluftsliv ved Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling på Skovskolen ved Københavns Universitet og har desuden en baggrund i forsvaret. Han har taget initiativ til projektet, fordi han mener, at naturen er et godt sted for skadede veteraner at få styrket deres kompetencer med henblik på at vende tilbage til et arbejdsliv.
-Der er forskningsmæssige beviser på, at naturen er et godt sted for veteraner at være. Det begrunder vi i, at soldater har en baggrund i en kærlighed til det grønne og en naturlig tilgang til den. Og vi ved alle sammen, at skal vi udvikle os og finde nye veje i vores liv, så kan vi godt lide, at det foregår i noget, vi føler os trygge i i forvejen, fortæller Niels Overgaard Blok.

Hvem kan deltage:
For at deltage skal man have været udsendt i en international mission samt være motiveret for at se sig selv arbejde eller uddanne sig i det faggrønne område. Man skal ikke være i fast arbejde eller være i gang med en uddannelse. Deltageren kan for nyligt være hjemkommet fra udsendelse eller fratrådt en stilling i forsvaret.
Hør interview med Niels Overgaard Blok:
 TILMELDING:
Projektet er planlagt til at begynde i marts 2016. Der er plads til 12 deltagere, og er man interesseret kan man kontakte Niels Overgaard Blok, der har udarbejdet projektet under Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling på Skovskolen ved Københavns Universitet.
Kontaktinfo:Kontakt Niels Blok på mail: nbl@ign.ku.dk eller mobil: 20 84 12 12.
Se invitationen med datoer og kursusindhold her.
 Sted:
Adresse: Nødebovej 77A, 3480 Fredensborg
  

Veteranhaven – et sted hvor en veteran kan koble fra.

 

Veteran haven er et fantastisk sted og koncept oprettet af Rene Pamperin, en tidligere Major fra hæren, som har været chef i afghanistan og fik PTSD af de svære beslutninger han skulle træffe på et dagligt basis. Efter en lang sej kamp med psykologer, PTSDén og systemet. fandt han glæden ved naturen og sin egen private have. 

Det førte til idden om Veteranhaven, d han håbede på at andre kunne få glæde af hans erfarringer, og måske kunne han hjælpe andre veteraner ved at lade dem knokle i en have og vise omsorg for planterne.

Erfaringerne:

Veteraner der har været i haven har kunne berettede om at de føler sig trygge og afslappet når de er der. De bliver pludselig herre over hvad det er de vil, og kan bestemme hvad der skal laves hvornår,  alt efter hvordan individet har det den pågældende dag.

“Det hele sker i mit eget tempo, uden fast arbejdstid og uden deadlines – det er den rummelighed vi har brug for”.

Haven giver veteranen selvtillid, indhold og mening med livet. De negative tanker om sygdom forsvinder, der kommer en sindsro , og de selvdestruktiv tanker forsvinder. Arbejdet i haven gør det lettere at sove om natten og i nogen tilfælde helt fjerne behovet for sovemedicin. 

Veteranhaven er essensen af det vi forsøger at skabe, med buddy makker hjælp fra en veteran til en anden, det handler derfor ikke om at færdiggøre haven men om at kunne mødes om en fælles opgave og koble lidt fra imens man knokler og udfordre både sin krop og sit sind på at passeplanterne og bygge haven op.  

 

 

Pris: GratisÅbninstider:  alle hverdag fra 9 til 14,Kontaktinfo:
Adresse: Brovej 13, Slots Bjergby, 4200 Slagelse  
Tlf. Nr.: (+45) 28 94 12 01
E-mail: kontakt@veteranhaven.dk  
Hjemmeside: http://www.veteranhaven.dk/index.php
   

Dansk center for Mindfulness

I 2014 oprettede Forskningsklinikken for Funktoionelle lidelser i Aarhus et mindfullness projekt målrettet, som nu er blevet til Dansk center for Mindfulness. 

Erfaringer:
Mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR) er et videnskabeligt dokumenteret mentalt træningsprogram, der kan nedsætte fysiske og psykiske symptomer samt forbedre livskvalitet og funktionsniveau. Der kommer stadig flere beviser på at MBSR kan skabe positive forandringer i hjernen. Mange oplever desuden at systematisk træning i mindfulness, effektivt fører til øget nærvær, forbedret livskvalitet og velvære, samt en mere venlig og accepterende indstilling over for sig selv og andre.
Indtilvidere har 12 veteraner med psykiske skader været igennem projektet og tilbagemeldingerne fra veteranerne i projektet har været meget positive. Deltagerne blev bedt om at evaluere værdien af programmet på en skala fra 1 til 10 (1 er ikke vigtig, 10 meget vigtig), og her vurderede de i gennemsnit 9. Begrundelserne for de flotte vurderinger lød blandt andet på:
“Jeg føler, at jeg kan komme i gang med mit liv igen”
“Jeg kommer mere ud nu”
“Jeg har fået værktøjer til få kontrol over mit liv”
“Jeg tør se fremtiden i øjnene.”
Programmet nedsætte angst, depression og stress, hvis man dedikerer sig til træningen.
Se evt denne video fra projektet.Mindfulness virker dog ikke på alle da det godt kan være hårdt at bremse tempoet så meget ned til at sidde i en rundkreds og observerer sin vejrtrækning osv. Som blandt andet kan ses i dokumentaren “Free your mind” hvor dem der kommer igennem forløbet får super gode resultater af mindfulness men desværre også nogen der hopper fra fordi tempoet er for lavt.

8-ugers MBSR kursus.
Her trænes evnen til at opdage negative tankemønstre, når de opstår, samt evnen til at flytte opmærksomheden væk fra disse tankeprocesser. Der arbejdes med kropsbevidsthed og emotionsregulering. Evnen til bevidst nærvær opdages og trænes gennem en række praktiske mindfulness-øvelser, såsom liggende kropsscanning, simple yoga øvelser og siddende meditationer. 

Antal: Foregår i en gruppe på mellem 20 – 30 deltagere,
Træningstid: 1 gang ugentligt i 2½ time over 8 uger, plus én hel dag. Samt dagligt hjemmearbejde svarende til ca. 45-60 minutters (.Der er vigtigt for udbyttet, at man er motiveret for at gennemføre hele forløbet, dvs. så vidt muligt kommer til alle timer og så vidt muligt laver hjemmearbejdet. )

Krav:
1.Send en mail med et par ord om din motivation for at deltage.
2. Mød op til et orienteringsmøde.Orienteringsmødet er gratis. (Oplys venligst om deltagelse på orienteringsmøde ved tilmelding til det aktuelle hold)

Pris: 4375,- inkl. moms evt få en til at søge et legat til dig fra soldaterlegatet. 
Kontaktoplysninger
Mail: annveter@rm.dk
Sted: Aarhus Universitet, Nobelparken, Jens Chr. Skous Vej 4, 8000 Aarhus C

Wounded Warrior Center – Pillates genoptræning til Fysisk og psykisk skadede

 

2 søde balletdansere fik en ide i 2009 om at sårede soldater skulle genoptrænes via Pilates. Det blev en kæmpe success, og projektet er vokset fra noget de gjorde i deres fritid, til at blive et etabeleret center hvor der arbejdes på fuldtid med at genoptræne veteraner med PTSD og fysiske skader.

Basisinfo:Pris: Gratis for veteraner, takket være en stor støtte fra Soldaterlegatet men der er desværre kun begrænset pladser.
Sted: Indre København, tæt på kongens nytorv ved Pederskrams gade
Dedikation: 1 gang om ugen.

Resultaterne:
For de veteraner der har gennemført pilates træningen har tilbagemeldingen været de samme positive effekter som ved mindfulness og meditation, men på sin vis med bedre resultater da det meget stille niveau ved ren meditation (som godt kan virke stressende på nogen) bliver kamofleret i den fysiske træning.  Effekten har derfor været større overskud, lettere ved at håndtere dagligdagens udfordringer og lettere ved at sove om natten.. Den fysiske anstregelser motivere veteranen til atter at begynde at træne igen og fjerner skavanker, giver bedre balance og bevægelighed, bedre kropsprog og kan hjælpe med at mindske eventuelle smerter. Til sidst har Veteranerne opnået en øget livskvalitet Kontakt:Har du mod på at prøve Pilates trænningen eller komme ud og se hvad det drejer sig om.  Så kan du kontakte Pigerne ved Wounded Warrior Center på føgende mail adresse: jojobowman@danishwoundedwarriors.com
Mailen skal indeholde dit navn, et telefonnummer og stikord til din skade og dine handicaps.

Krav:
Du skal principielt være være mellem 12 og 65 år, kunne tale dansk eller engelsk og du skal selv kunne komme frem og tilbage til træningssalen tæt ved Kgs. Nytorv. Du skal være forberedt på at møde frem tæt ved en gang ugentligt over et år. Læs mere om projektet og følg dem på deres facebook side eller Hjemmeside.