VEJEN TIL ET GODT HVERDAGSLIV

 Nogle veteraner vender hjem fra en udsendelse med svære psykiske skader og ude af stand til at få en hverdag til at fungere. Projektet – Vejen til et godt hverdagsliv – skal støtte veteraner til en god hverdag og videre ind på arbejdsmarkedet. Initiativet er et samarbejde mellem Soldaterlegatet, Handicapidrættens Videnscenter, psykiatrien og Københavns Universitet. Nogle veteraner vender hjem fra en udsendelse med svære psykiske skader og ude af stand til at få en hverdag til at fungere. Initiativet er et samarbejde mellem Soldaterlegatet, Handicapidrættens Videnscenter, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri i Aarhus, Psykiatrisk Center København samt Københavns Universitet.Projektets overordnede mål er at vise, at en hårdt PTSD-ramt veteran, der med hjælp fra en personlig 360 graders konsulent, kan få et godt hverdagsliv og dermed det nødvendige fundament for at blive klar til et arbejde. Handicapidrættens Videnscenter har gennem tyve år arbejdet med at hjælpe personer på kanten af livet på fode igen under de vilkår, der passer lige netop til personen. De erfaringer skal sammen med viden fra Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri i Aarhus og Psykiatrisk Center København hjælpe veteraner med PTSD, angst eller depression med praktisk støtte under deres behandling til at komme videre med livet efterfølgende.Tidligere erfaringer fra psykiatrien viser nemlig, at de PTSD-ramte veteraner, der modtager supplerende praktisk støtte, opnår en større og hurtigere effekt af den kognitive og medicinske behandling samt er højt motiverede for at komme videre med livet efter et behandlingsforløb. Det momentum vil projektet udnytte til at hjælpe veteranerne med at overvinde barrierer, rydde op i gamle mønstre og støtte dem til at orientere sig i nye retninger. Projektet vil:Kortlægge hvad et godt hverdagsliv er samt undersøge i hvilken udstrækning og med hvilke virkemidler, en god hverdag kan lede til uddannelse og beskæftigelse for en veteran med psyko-sociale problemer.
Støtte veteranen gennem personlig støtte fra en 360 graders konsulent, så veteranen fastholder sin positive udvikling med henblik på at skabe et godt hverdagsliv
Støtte veteranen så langt, at denne begynder at se positivt på fremtiden og selvstændigt foretager de nødvendige valg for at fortsætte den personlige udvikling frem mod indtræden på arbejdsmarkedet.
Sikre at veteranen får etableret et godt hverdagsliv samt få etableret kontakt til og samarbejde med private virksomheder.

Forventningen er at: – 100 % af de veteraner, der gennemfører forløbet, opnår en bedre hverdag – og øget kontrol over egen tilværelse, i forhold til såvel sociale som økonomiske forhold.
 – 45 % enten kommer i fuld eller delvis beskæftigelse, her tæller også optag på en videregående uddannelse.
 – At 10 % af deltagerne falder fra.

 
Projektets forløbMøder og personlige samtaler mellem 360 graders konsulenten og veteranen.
360 graders konsulenten følger veteranen i forskellige hverdagssituationer og forsøger at forstå det oplevede i dets kontekst. Udvikling af handleplan med konkrete målsætninger, der sammen med veteranen prioriteres med henblik på at skabe det fornødne fundament for, at veteranen kan tage det næste skridt nærmere et godt hverdagsliv. Løbende personlig støtte og opfølgning, herunder italesætte og styrke den positive udvikling, veteranen oplever. Introduktion til nye fællesskaber med henblik på at styrke veteranens identitet fra ’skadet’ til ’arbejdsdygtig’.

Dokumentation og evaluering
Samarbejdet vil løbende blive fulgt og analyseret af Birgitte Refslund Sørensen fra Institut for Antropologi ved Københavns Universitet. Hun vil gennem interview og observationer undersøge veteranernes forståelse og praktisering af ’et godt hverdagsliv’ ved hjælp af kvalitative etnografiske metoder, hvor informanternes erfaringer og perspektiver har prioritet frem for eksterne definerede kategorier og kriterier. HVEM STÅR BAGProjektet er støttet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med 3 millioner kroner og planlagt til at løbe fra august 2015 indtil udgangen af 2016.Soldaterlegatet har siden 2009 arbejdet med at støtte psykisk og fysisk sårede veteraner. Herigennem har Soldaterlegatet opnået en stor viden omkring de forhold, der virker forhindrende for at finde fodfæste på arbejdsmarkedet efter hjemsendelse fra en international militær mission. En stor del den støtte, Soldaterlegatet indtil nu har ydet, har været legater til individuel rådgivning og sparring med henblik på at støtte veteranen i at få skabt et stabilt fundament for et godt hverdags og dermed et godt udgangspunkt for et fremtidigt arbejdsliv. Et arbejde, der har motiveret fonden til at søsætte projektet med henblik på at bringe veteranerne tættere på et aktivt og positivt arbejdsliv.Handicapidrættens Videnscenter er en selvejende institution, som siden 1995 bl.a. har arbejdet med helhedsorienteret, social og arbejdsmarkedsrettet rehabilitering samt formidling af job til mennesker med fysiske, psykiske og sensoriske funktionsnedsættelser. Handicapidrættens Videnscenter har i de seneste 4-5 år medvirket til at adskillige veteraner med PTSD og andre psykiske problemer er kommet i gang med civil uddannelse og arbejde. Videnscentret varetog i 2010-11 på Soldaterlegatets foranledning opgaven med at gennemføre projektet ’Hjem fra krig – og hva’ så?’ – et forsøg med intervention og social rehabilitering af veteraner med svære psykiske problemer. Personalet, der forestod dette projekt, er stadig ansat i Videnscentret, hvilket forventes at medvirke til et højt kvalitetsniveau i arbejdet fra dag ét. Projektet bliver gennemført i tæt samarbejde med Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri i Aarhus og Psykiatrisk Center København Kontaktinfo:FOR MERE INFORMATION OM PROJEKTET KONTAKT VENLIGST: Thore Clausen, sekretariatschef i Soldaterlegatet
E-mail: tc@soldaterlegatet.dk
Mobil: 31 37 17 37
 Torben Pehrsson, jobkonsulent i Handicapidrættens Videnscenter
E-mail: tp@handivid.dk
Tlf.: 46 34 00 00
 Sidsel Jacobsen, socialrådgiver på Klinik for PTSD og Transkulturel
Psykiatri i Aarhus
E-mail: sidsjaco@rm.dk
Tlf.: 78 47 24 50

 

VETERANER I DET FAGGRØNNE

 Skovskolen i Nødebo i Nordsjælland har taget initiativ til et projekt målrettet skadede veteraner med henblik på arbejde eller uddannelse i det grønne fagområde.
‘Veteraner i det faggrønne’ er et uddannelses- og beskæftigelsesafklarende pilotprojekt på 10 uger, der henvender sig til veteraner, der er faldet ud af arbejds- eller uddannelsesområdet grundet sociale eller helbredsmæssige grunde. Projektet har til hensigt at genopbygge den tabte kampkraft gennem uddannelse og brobygning til arbejde i de grønne fagområder samt personlig og faglig udvikling.
Undervejs i projektet vil deltagerne blive undervist i alt fra basis friluftsliv, overnatning i det fri, mad over bål til
certificeringer inden for motorsav, kajak, klatring og i at bygge et shelter.
Tryghed i naturen
Niels Overgaard Blok, der har udarbejdet projektet, er fagkonsulent og Master i Friluftsliv ved Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling på Skovskolen ved Københavns Universitet og har desuden en baggrund i forsvaret. Han har taget initiativ til projektet, fordi han mener, at naturen er et godt sted for skadede veteraner at få styrket deres kompetencer med henblik på at vende tilbage til et arbejdsliv.
-Der er forskningsmæssige beviser på, at naturen er et godt sted for veteraner at være. Det begrunder vi i, at soldater har en baggrund i en kærlighed til det grønne og en naturlig tilgang til den. Og vi ved alle sammen, at skal vi udvikle os og finde nye veje i vores liv, så kan vi godt lide, at det foregår i noget, vi føler os trygge i i forvejen, fortæller Niels Overgaard Blok.

Hvem kan deltage:
For at deltage skal man have været udsendt i en international mission samt være motiveret for at se sig selv arbejde eller uddanne sig i det faggrønne område. Man skal ikke være i fast arbejde eller være i gang med en uddannelse. Deltageren kan for nyligt være hjemkommet fra udsendelse eller fratrådt en stilling i forsvaret.
Hør interview med Niels Overgaard Blok:
 TILMELDING:
Projektet er planlagt til at begynde i marts 2016. Der er plads til 12 deltagere, og er man interesseret kan man kontakte Niels Overgaard Blok, der har udarbejdet projektet under Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling på Skovskolen ved Københavns Universitet.
Kontaktinfo:Kontakt Niels Blok på mail: nbl@ign.ku.dk eller mobil: 20 84 12 12.
Se invitationen med datoer og kursusindhold her.
 Sted:
Adresse: Nødebovej 77A, 3480 Fredensborg
  

Veteran Hjem København

  VETERANHJEM KØBENHAVN – ROSKILDEVEJ 54, 2000 FREDERIKSBERG
er fristedet hvor alle, der har været udsendt i international tjeneste uforstyrret kan mødes og ”hænge ud” med andre veteraner, – fx. fra sin gruppe, sit kompagni mv. eller fra alle mulige andre missioner og hygge sig; – fx. få en sodavand eller en kop gratis kaffe, spille et spil, bruge Internet, se en film sammen eller lignende. 
 
Hvem er Veteranhjemmet for ?
Ved ordet ”veteraner” forstås her alle de ca. 90.000 soldater og orlogsfolk (uanset grad), politifolk, nødhjælps-medarbejdere, sygeplejersker, læger, tolke, DANIDA- ansatte og alle andre, der har været udsendt af Folketinget i mere end 3 måneder til krigs- eller krisezoner, som alle er velkomne i veteranhjemmet – hele året, døgnet rundt. Pårørende til disse personer er også velkomne.
 
Uanset skader eller ej…
Langt de fleste af alle veteraner har det ganske glimrende rent psykisk, mens en lille del har fået varige psykiske mén af deres tjeneste i udlandet. Desuden oplever andre forbigående psykiske efterreaktioner.  Nogle veteraner har fysiske skader, og huset er derfor også gjort så handicap-egnet som muligt. Men uan-set tal og statistikker, er alle veteraner meget velkomne i Veteranhjem København, uanset hvordan man har det, hvilken type mission, man har deltaget i, – eller hvornår – og uanset, hvor man bor.
 
Et af formålene med Veteranhjemmene er jo også at mødes med andre, for at hjælpe, – både én selv og    andre, – med at forebygge varige psykiske reaktioner på unaturlige oplevelser, eller fx at hjælpe  veteraner, der evt. allerede er ramt af varige mén. 
 
Desuden er det hensigten, at veteraner, der måtte have brug for det, skal kunne få hjælp på veteranhjem-met af forskellig art, – fx med sager ved offentlige myndigheder, forsikringsselskaber, ansøgninger mfl. 
 
…Alle veteraner er velkomne
Man er med andre ord lige velkommen, uanset om man fx.  vågner op med flash-backs og søvnløshed eller andet,  eller af andre grunde har hårdt brug for nogen at tale med, ønsker at yde støtte til sine med-veteraner, har brug for at slappe af, har brug for rådgivning,  eller vil se en film eller en landskamp med gamle kolleger,  vil høre nyt fra de seneste – eller de ældste missioner eller…
 
Hvorfor hedder det et ”hjem” ?
Det hedder udelukkende et ”hjem” for at holde fokus på, at huset hele tiden skal udvikles til et så hygge-ligt, hjemligt, trygt og rart sted som muligt. Det er dog IKKE hensigten, at nogen skal bo der fast eller tilby-des nogen form for egentlig behandling.
 
Hvad indholdet huset ?
Veteranhjem KBH. består af en lille hyggelig TV-stue, en større opholdsstue med bordfodbold og billiard , et fitnessrum, og et handicap-egnet køkken, så enhver selv kan lave sin egen mad, bage en kage osv. Desu-den er der et computerhjørne, hvor man frit kan gå på Internet eller spille. Endvidere er der indrettet nogle værelser, som kan være til rådighed for nogle få dage ad gangen for veteraner med et akut behov, og eller til samtaler og mere afslapning mv. En sidste stue er indrettet med dels dart og bordtennis såvel som mø-delokale med Smart Board, som bruges til alt fra foredrag og undervisning til Wee-spil med tennis, fodbold, kampspil mv.  
 
Hele huset er handicap-egnet og i stueplan, og både bad/toilet og køkken er indrettet også for kørestols-brugere. Man kan køre helt til døren i bil, og der er P-plads lige bag huset. Veteranhjem København ligger midt i en smuk og meget rolig park, og har egen have – bla. med tilhørende grill, så man fx. kan arrangere en grill-fest for sine gamle kolleger, når vejret er godt nok.
 
Er uafhængigt af militæret
Alle tre veteranhjem er oprettet og drives udelukkende af frivillige og ulønnede personer. I lighed med de fleste slags klubber her i landet, skal langt størstedelen af udgifterne til driften dækkes af penge, der skal skaffes fra private personer, fonde, foreninger, virksomheder og lignende, mens staten pt. kun betaler for lys og varme samt en del af huslejen for Veteranhjemmet.
  
Dette giver naturligvis et stort behov for både økonomisk og praktisk, frivillig støtte fra så mange som mu-ligt. Veteranhjem København vil også være meget taknemmelig for din støtte, som det bla. kan ses ved at klikke på de aktuelle links i venstre side af skærmen.  Den vigtigste støtte af alt, er dog at du bruger Vete-ranhjemmet, såfremt du er veteran eller pårørende til en veteran eller en nuværende udsendt.
 
Også en Anerkendelse
Det er som veteran vigtigt at være klar over, at veteranhjemmene er oprettet og drives af private, ulønnede personer, der bruger store dele af fritiden på sagen. Veteranhjemmene er derfor også en stor og meget bred ”folkelig” anerkendelse, og et stort skulderklap for den enorme indsats, der er ydet af både de tidlige-re og nuværende udsendte, uden for landets grænser på vegne af det samlede Danmark.
 
Åbningstider
Du er meget velkommen alle døgnets timer, året rundt.
 
Adressen : Veteranhjem København, Roskildevej 54, 2000 Frederiksberg, 
Døgnbemandet telefon : (+45) 66 11 00 66
 

Sejlskibet Selma

 
Formål? 
at give veteraner og andre mulighed for at arbejde med natur, fællesskab, sejlskib, dykning og masser af andre aktiviteter
Skibet/ foreningen giver muligheder for udsatte kan være en aktiv del af samfundet. Vi kan sammen udføre vigtige opgaver for miljøet, observere og tage prøver er en del af det, samtidig med at vi opbygger deltagernes viden. At have formål og noget fornuftigt at tage sig til, er vigtigt og positivt for alle.

Hvor lang tid strækker det sig over? 
Projektet er startet, og det vil forløbe over de næste år. Arbejdet fra januar til marts, går ud på at skabe interesse for projektet. Så snart vejret tillader det vil der blive iværksat arbejde ombord. Til sommer, er båden klar til dagture og togter til forskellige steder i Danmark, og norden.

Hvem er målegruppen?
Foreningen henvender sig til to målgrupper:
1. Mennesker som har brug for hjælp til at finde et ståsted.
2. Mennesker som mangler et sted at bruge deres kræfter.

Hvad kan i tilbyde?
Foreningen tilbyder skipper, skib og udstyr, og viljen til at arbejde for et bedre miljø og for at give flere en chance for at opleve havet og livet. Besætningen vil få træning i at føre skib, sejl, navigation, materiel ombord, dykning, sikkerhed ombord. 

Hvor ligger skibet til?
Skibet har fast plads i Kastrup, Scanport havn, (ved den blå planet). Ellers sejler vi ud fra alle havne og samler deltagere op hvor det er mest praktisk.

Kontaktinfo:Facebook: https://www.facebook.com/Selma-af-1914-500121060151492/​Hjemmeside: http://www.selma1914.dk/422817127Mail til Formanden/skipper: skipper@selma1914.dkFormandens Telefon: 23934673

   

Veteranhaven – et sted hvor en veteran kan koble fra.

 

Veteran haven er et fantastisk sted og koncept oprettet af Rene Pamperin, en tidligere Major fra hæren, som har været chef i afghanistan og fik PTSD af de svære beslutninger han skulle træffe på et dagligt basis. Efter en lang sej kamp med psykologer, PTSDén og systemet. fandt han glæden ved naturen og sin egen private have. 

Det førte til idden om Veteranhaven, d han håbede på at andre kunne få glæde af hans erfarringer, og måske kunne han hjælpe andre veteraner ved at lade dem knokle i en have og vise omsorg for planterne.

Erfaringerne:

Veteraner der har været i haven har kunne berettede om at de føler sig trygge og afslappet når de er der. De bliver pludselig herre over hvad det er de vil, og kan bestemme hvad der skal laves hvornår,  alt efter hvordan individet har det den pågældende dag.

“Det hele sker i mit eget tempo, uden fast arbejdstid og uden deadlines – det er den rummelighed vi har brug for”.

Haven giver veteranen selvtillid, indhold og mening med livet. De negative tanker om sygdom forsvinder, der kommer en sindsro , og de selvdestruktiv tanker forsvinder. Arbejdet i haven gør det lettere at sove om natten og i nogen tilfælde helt fjerne behovet for sovemedicin. 

Veteranhaven er essensen af det vi forsøger at skabe, med buddy makker hjælp fra en veteran til en anden, det handler derfor ikke om at færdiggøre haven men om at kunne mødes om en fælles opgave og koble lidt fra imens man knokler og udfordre både sin krop og sit sind på at passeplanterne og bygge haven op.  

 

 

Pris: GratisÅbninstider:  alle hverdag fra 9 til 14,Kontaktinfo:
Adresse: Brovej 13, Slots Bjergby, 4200 Slagelse  
Tlf. Nr.: (+45) 28 94 12 01
E-mail: kontakt@veteranhaven.dk  
Hjemmeside: http://www.veteranhaven.dk/index.php
   

Dansk center for Mindfulness

I 2014 oprettede Forskningsklinikken for Funktoionelle lidelser i Aarhus et mindfullness projekt målrettet, som nu er blevet til Dansk center for Mindfulness. 

Erfaringer:
Mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR) er et videnskabeligt dokumenteret mentalt træningsprogram, der kan nedsætte fysiske og psykiske symptomer samt forbedre livskvalitet og funktionsniveau. Der kommer stadig flere beviser på at MBSR kan skabe positive forandringer i hjernen. Mange oplever desuden at systematisk træning i mindfulness, effektivt fører til øget nærvær, forbedret livskvalitet og velvære, samt en mere venlig og accepterende indstilling over for sig selv og andre.
Indtilvidere har 12 veteraner med psykiske skader været igennem projektet og tilbagemeldingerne fra veteranerne i projektet har været meget positive. Deltagerne blev bedt om at evaluere værdien af programmet på en skala fra 1 til 10 (1 er ikke vigtig, 10 meget vigtig), og her vurderede de i gennemsnit 9. Begrundelserne for de flotte vurderinger lød blandt andet på:
“Jeg føler, at jeg kan komme i gang med mit liv igen”
“Jeg kommer mere ud nu”
“Jeg har fået værktøjer til få kontrol over mit liv”
“Jeg tør se fremtiden i øjnene.”
Programmet nedsætte angst, depression og stress, hvis man dedikerer sig til træningen.
Se evt denne video fra projektet.Mindfulness virker dog ikke på alle da det godt kan være hårdt at bremse tempoet så meget ned til at sidde i en rundkreds og observerer sin vejrtrækning osv. Som blandt andet kan ses i dokumentaren “Free your mind” hvor dem der kommer igennem forløbet får super gode resultater af mindfulness men desværre også nogen der hopper fra fordi tempoet er for lavt.

8-ugers MBSR kursus.
Her trænes evnen til at opdage negative tankemønstre, når de opstår, samt evnen til at flytte opmærksomheden væk fra disse tankeprocesser. Der arbejdes med kropsbevidsthed og emotionsregulering. Evnen til bevidst nærvær opdages og trænes gennem en række praktiske mindfulness-øvelser, såsom liggende kropsscanning, simple yoga øvelser og siddende meditationer. 

Antal: Foregår i en gruppe på mellem 20 – 30 deltagere,
Træningstid: 1 gang ugentligt i 2½ time over 8 uger, plus én hel dag. Samt dagligt hjemmearbejde svarende til ca. 45-60 minutters (.Der er vigtigt for udbyttet, at man er motiveret for at gennemføre hele forløbet, dvs. så vidt muligt kommer til alle timer og så vidt muligt laver hjemmearbejdet. )

Krav:
1.Send en mail med et par ord om din motivation for at deltage.
2. Mød op til et orienteringsmøde.Orienteringsmødet er gratis. (Oplys venligst om deltagelse på orienteringsmøde ved tilmelding til det aktuelle hold)

Pris: 4375,- inkl. moms evt få en til at søge et legat til dig fra soldaterlegatet. 
Kontaktoplysninger
Mail: annveter@rm.dk
Sted: Aarhus Universitet, Nobelparken, Jens Chr. Skous Vej 4, 8000 Aarhus C

Rabat til Tøj eksperten på Valby Langgade

 

Den daglige leder på Veteranhjem København Nichlas Funch, har en svoger der arbejder i tøj eksperten på valby langgade i københavn. Det har lykkes ham at skaffe en rabat på 10% til alle veteraner der fremviser et veterankort.  (gælder kun i den på valby langgade). ‘

Har du ikke et Veterankort så kan det bestilles her via forsvaretSom herefter vil fremsende det med posten når ansøgningen er godkendt.
 

Logbuy Rabataftale med over 2000 rabatter

 Efter jeg optrådte i et interview i Berlingske , fik jeg presset på for at få udviddet Logbuy aftalen så den galt alle veteraner. 

Her har i adgang til over 2000 rabatter indenfor alt såsom tøj, Apple produkter, rejser, hotel ophold, forsikringer, bilpleje, værksted, brændstof, advokater, banker med meget mere.

F.eks kan fremhæves Mondux forsikring hvor man får yderst favorable forsikringer som f.eks dette tilbud :Er du fyldt 30 år og har 3 års skadefrikørsel, kan du nu få en super attraktiv bilforsikring:
Kun 2.995 kr. med selvrisiko på 5.000 kr. for biler med en nyværdi op til 169.999 kr.
Kun 3.495 kr. med selvrisiko på 5.000 kr. for biler med en nyværdi op til 249.999 kr.
Kun 3.995 kr. med selvrisiko på 5.000 kr. for biler med en nyværdi op til 374.999 kr.
Kun 4.695 kr. med selvrisiko på 5.000 kr. for biler med en nyværdi op til 494.999 kr.
Kun 5.195 kr. med selvrisiko på 5.000 kr. for biler med en nyværdi op til 594.999 kr.
Kun 5.995 kr. med selvrisiko på 5.000 kr. for biler med en nyværdi op til 724.999 kr.

Eller et advokat firma  der tilbyder 50% rabat påen række af deres service

For at få adgang til Logbuy skal du gøre følgende:
1. Gå ind på www.mylogbuy.dk og opret en ny bruger.2. Skriv enten Beredskabsstyrelsen eller Forsvaret under firmanavn.3. Derefter skal du oplyse dit navn og din private email-adresse.4. Feltet ”lønnummer” er dit medarbejdernummer – har du ikke et medarbejdernummer skriver du blot ”XXXXXX”.

Du modtager en mail fra logbuy når profilen er oprettet og du kan bruge rabatterne.Hvis du har problemer med at oprette dig som bruger, kan du ringe til LogBuy på telefon 7020 6556. Telefonen er åben for henvendelser mandag til fredag i tidsrummet 10-18. Du kan også kontakte logbuy via help@logbuy.dk.
  

Wounded Warrior Center – Pillates genoptræning til Fysisk og psykisk skadede

 

2 søde balletdansere fik en ide i 2009 om at sårede soldater skulle genoptrænes via Pilates. Det blev en kæmpe success, og projektet er vokset fra noget de gjorde i deres fritid, til at blive et etabeleret center hvor der arbejdes på fuldtid med at genoptræne veteraner med PTSD og fysiske skader.

Basisinfo:Pris: Gratis for veteraner, takket være en stor støtte fra Soldaterlegatet men der er desværre kun begrænset pladser.
Sted: Indre København, tæt på kongens nytorv ved Pederskrams gade
Dedikation: 1 gang om ugen.

Resultaterne:
For de veteraner der har gennemført pilates træningen har tilbagemeldingen været de samme positive effekter som ved mindfulness og meditation, men på sin vis med bedre resultater da det meget stille niveau ved ren meditation (som godt kan virke stressende på nogen) bliver kamofleret i den fysiske træning.  Effekten har derfor været større overskud, lettere ved at håndtere dagligdagens udfordringer og lettere ved at sove om natten.. Den fysiske anstregelser motivere veteranen til atter at begynde at træne igen og fjerner skavanker, giver bedre balance og bevægelighed, bedre kropsprog og kan hjælpe med at mindske eventuelle smerter. Til sidst har Veteranerne opnået en øget livskvalitet Kontakt:Har du mod på at prøve Pilates trænningen eller komme ud og se hvad det drejer sig om.  Så kan du kontakte Pigerne ved Wounded Warrior Center på føgende mail adresse: jojobowman@danishwoundedwarriors.com
Mailen skal indeholde dit navn, et telefonnummer og stikord til din skade og dine handicaps.

Krav:
Du skal principielt være være mellem 12 og 65 år, kunne tale dansk eller engelsk og du skal selv kunne komme frem og tilbage til træningssalen tæt ved Kgs. Nytorv. Du skal være forberedt på at møde frem tæt ved en gang ugentligt over et år. Læs mere om projektet og følg dem på deres facebook side eller Hjemmeside.